Smørkrogen 19, 9700 Brønderslev

Flot og spændende lystejendom med 4 hektar jord.

Her får du en super lavenergibolig og en lækker beboelse med super udhuse. Virkelig en fin ejendom, hvor de fleste bygninger fremstår i røde mursten, på en rigtig skøn ugeneret beliggenhed, med skøn skov med masser af dyreliv. Ejendommen har nogle meget solide og indbydende bygninger, med masser af muligheder for at drive virksomhed eller bare til fritidsbrug. Ejendommen opvarmes med jordvarmeanlæg og der er solvarmeanlæg til varmt vand, således at energimærket er nede på B.
 
Den fine skov er anlagt med masser af klippede stier, så man kan nyde dens fauna med mange slags træer og de mange dyr og fugle. Der er tillige en flot anlagt, parklignende have og skøn stor befæstet gårdsplads og indkørsel til udhusene.
 
Boligen er i flot stand med nyere fin udestue/entre med adgang til stor terrasse og med ovenlysvinduer, skønt køkken fra 2018, flot stor stue/spisestue med adgang til 2 terrasser, garderobe og gæstebadeværelse, samt soveværelse.  Fra terrassen er der adgang til skøn udestue. På 1. sal er der repos-stue med fin udsigt mod syd samt soveværelse med adgang til flot nyt badeværelse med bruseniche og spa.  Der er tillige 2 gode børneværelser.
 
En rigtig lækker og indbydende bolig med gulvvarme.
 
I de solide udhuse er der godt bryggers, 2 depotrum og fyrrum, samt lagerrum og stor garage/værksted.  Der er tillige gildestue med bar og toilet, samt grovbryggers og fint aktivitetsrum. Endelig er der skønt stort og højloftet maskinhus med stor port. På 1.sal over udhusene er der stort lagerrum med støbt gulv.
 
En ejendom der ikke kan beskrives, den skal opleves. Bestil allerede i dag en fremvisning.
 
Her får du rigtig meget ejendom for pengene.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud